ÅH BUSTER
TIME: FRIDAY 18.00
STAGE: LOBBY
VIEW PROGRAM
Åh Buster er dansk pop i krydsfeltet mellem humor og rå følelsesmæssig kraft. Projektet drives af sangskriver og performer Martin Buster Bastiansen, der skriver sange om kærlighed, fællesskab og de øjeblikke i livet, hvor vi både griner af os selv og mærke tingene helt ind i knoglerne.
Bag Åh Buster står en professionel musiker med kandidatgrad i rytmisk musik fra konservatoriet og solid erfaring fra både scenen og sangskrivningsmiljøet. 2025-2026 har markeret - og vil fortsat markere - et tydeligt momentum for projektet med en række singleudgivelser, der har fået airplay på P4 og P5, debutalbummet En Følsom Kinda Guy(13. marts 2026) samt koncerter og en turné i foråret 2026. Musikken forener den finurlige fortællelyst og skæve humor, mange kender fra Benjamin Hav, med den intense energi og vokale gennemslagskraft, der leder tankerne hen på Alex Vargas. Resultatet er sange, der føles personlige og umiddelbare, men som vokser til store fælles øjeblikke live - fulde af puls, fællessang og følelsesmæssig forløsning Live er Åh Buster en koncertoplevelse med både højt humør og høj intensitet. Publikum bliver aktive medspillere i et rum, hvor grin og sårbarhed går hånd i hånd. Koncerterne er præget af nærvær, direkte publikumskontakt og en stemning i øjenhøjde, hvor oplevelsen forvandles til en fælles fest for kærligheden, fællesskabet og de øjeblikke i livet, vi kommer igennem sammen.
Setup’et kan skaleres fra intime solo- og duoformater til fulde bandkonstellationer, hvilket gør Åh Buster velegnet til både spillesteder, kulturhuse og festivaler. Gennem sit tidligere projekt Martin Buster har Martin Buster Bastiansen opnået landsdækkende airplay og internationale sync-placeringer - erfaringer, der i dag danner et stærkt fundament for Åh Busters kunstneriske udtryk og liveformat. Åh Buster er et musikalsk univers, hvor humor, energi og store følelser mødes. Koncerterne løfter publikum, rammer hjertet og giver følelsen af at være en del af noget større.
