EMIL KOBBER

TIME: SATURDAY 20.00
STAGE: RYTMISK
VIEW PROGRAM

Musik har altid været en stor del af livet for Emil Kobber fra Nordjylland. Det var kærligheden – både til musikken og til et andet menneske – der fik ham til at gribe guitaren for første gang som 13-årig. Siden da har han ikke sluppet den. Emil Kobber har spillet og sunget hver eneste dag, siden han fik sin første guitar.  Musik er en god måde at udtrykke følelser på – især kærlighed. Uanset om den er lykkelig eller ulykkelig, så er det der, de stærkeste sange opstår.

Emil Kobber udgav sin første single “If I Can’t Have You” i efteråret 2023. Siden er flere sange fulgt efter, de ligger på de største streamingtjenester. De seneste sange, Emil har skrevet, er på dansk. Emil har samarbejdet med erfarne musikere/producere som Ole Albrechtsen og Casper Dybdahl. Derudover har han samarbejdet med den erfarne trommeslager Klaus Thrane på udgivelsen af  “Hun er min engel”. Med inspiration, der spænder bredt fra soulmusik til moderne pop, har Emil udviklet sin helt egen lyd – en blanding af nærvær, stærke melodier og tekster, der rammer lige i hjertet. 

Emil Kobber har allerede markeret sig som en erfaren liveartist med optrædener på flere scener rundt omkring i landet. I 2024 spillede han til Musik Under Trappen som opvarmning for Lars Lilholt og Halberg & Friends, og i 2025 vendte han tilbage – denne gang med band – hvor han spillede udelukkende egne sange mellem hovednavnene Apacha, Jung og Shu-bi-dua 2.0. 

Derudover har Emil spillet på mindre festivaler som Løkken Molefestival (2023 & 2024), Hou Havnefest (2023), Rungsted Havnefest (2024) og Sensommermagi ved Rubjerg Knude Fyr, med et estimeret publikum på ca. 10.000 mennesker (2025). Fra foråret 2025 har Emil optrådt fast med et band bestående af konservatoriestuderende fra Aalborg, hvilket har løftet både lyd og udtryk 
Ud over de mindre festivaller har Emil spillet på et væld af caféer, barer og private arrangementer – en erfaring, der har givet ham et solidt håndværk, nærvær og stærk kontakt med sit publikum fra scenen