jove
TIME: FRIDAY 22.00
STAGE: LOBBY
VIEW PROGRAM
JOVE SÆTTER ORD PÅ DE SVÆRE FØLELSER - ET LOVENDE FØRSTE SKRIDT FRA EN NY STEMME
Den 21-årige nordjyde JOVE debuterede i september med sin første single “Is it all a game?”, åbningsnummeret på den kommende EP: “You Love What I Create, But Do You Ever Listen?”. I april udkommer næste single, “You Wanna Make It Out”. Den unge kunstner forklarer: “Jeg skrev sangen efter en giftig relation til en destruktiv person, hvor jeg forsøgte at hjælpe på bekostning af mig selv”. Alligevel lader det til at JOVE i nummeret holder fast i et naivt håb om, at relationen en dag vil “make it out” af sin usunde livsstil. På udgivelsesdatoen blev “Is it all a game?” inkluderet i New Music Friday Danmark på Spotify og blev senere fremhævet af Bands Of Tomorrow i Ugens Udgivelser som “et lovende første skridt fra en ny stemme på den danske scene.” Bag JOVEs alternative popmusik ligger der mange indeklemte følelser. Hans motivation er at give stemme til de svære følelser, mange kender, men sjældent deler. JOVE begyndte sit projekt i 2023, hvor han vandt Talentprisen til Band Battle på Skråen i Aalborg. Samme år spillede han til Aalborg Regatta sammen med Carpark North og Danser Med Piger samt varmede op for Thor Farlov og Rasmus Seebach til Skovrock. I 2025 fulgte en stærk optræden på SPOT Festival. Singlen “You wanna make it out” er næste skridt, der skal bane vejen for den dybt personlige debut-EP.
