Valøya
TIME: SATURDAY 19.00
STAGE: GARDEN STAGE
VIEW PROGRAM
Valøya giver dig et uforfalsket univers af nordisk folkemusik, puttet i en gryde med ingredienser som pop og jazz. Bandet tager dig med tilbage til rødderne og viser, hvordan de samme følelser, som rørte mennesker for tusind år siden, stadig lever i os i dag. Her forkæles sanserne med morderiske fortællinger, syrede kærlighedsballader, overnaturlige sagn og meget mere. Valøya præsenterer primært egenfortolkninger af middelalderviser, men af og til også af digte, fx i nummeret “Stilhed”, der er baseret på digtet af samme navn, skrevet af Ingeborg Maria Sick (f. 1858).
Med respekt for traditionen og en nysgerrig tilgang støver de seks unge musikere forsigtigt de gamle viser af og puster nyt liv i dem. Her bliver middelalderens viser til mere end historiske levn. De bliver fortællinger, man kan spejle sig i, mærke i kroppen og lade sig rive med af, og man fornemmer hvordan de gamle stemmer både hvisker, råber og synger videre, når Valøya går på scenen.
LINEUP
Daphne Sander: Sang og nøgleharpe
Oscar Meyer-Ottosen: Mandolin
Mark Vang Lauridsen: Guitar
Kornelius Kleinwächter: Violin og klaver
Shona Mélis: Kontrabas
Christian Mathias Laursen: Trommer og violin
